Unto a Good Land

Bøn til Sigmar

“Vor herre Sigmar, Mann-Got i himmelen, hør min bøn; Lad ikke mit våben fejle, men giv det styrke mod fjenden. Giv min klinge visdom til at kløve de skyldige fra de uskyldige. Lad din hellige ild få det sorte pulver til at brænde i øjnene på kætterne. Hold din hånd på min, oh Sigmar, så hverken min fod eller min tro glider. Min arm skal slå i dit navn, mod kætteren, heksen, den urene, Amen”

View
Andet Kapitel: På Fremmede Egne

Vores hovedpersoner ankommer sammen med Molir og Malek til Reik, hvor havnelejet tilsyneladende er i problemer. En stor hoben mennesker i gule klæder blokerer syd-bredden og har okkuperet færgen. Mange mennesker sidder trætte på nordsiden og kan ikke komme over.

Hovedpersonerne hjemforhandler en pris med en flodpram om at komme til Altdorf. Bedst som Erhardt har hjemforhandlet en rimelig pris og er i færd med at sælge de overskydende muldyr for at rejse summen, ankommer to elvere, Tarquin og hans “niece” Sanya. Tarquin forsøger først at overbyde hovedpersonerne – med en voldsom overpris på 50 mark – men lader sig formilde og går med til at dele prammen så langt som til Altdorf. Selv skal elverne til Marienburg.

På turen forsøger Erhardt at slå en sludder af elverne, men de er meget private og Tarquin synes ikke at være interesseret i, at Sanya taler med andre. Imens oversætter Emily videre på di Lorenzos dokumenter og finder frem til, at papirerne – og derfor dukken – er mindst 27 år gamle.

En sen nattetime, mens kun enkelte bådsmænd og en divinerende Emily er vågne, springer Sanya i floden og svømmer væk. Emily råber Mand Overbord og Tarquin går i panik; tilbyder hovedpersonerne 200 Mark for at skaffe hende tilbage – en decideret formue. Eveline springer i floden, mens dværgene springer af på nordbredden og løber tilbage langs bredden. Imens bremses prammen til holdt.

Eveline når Sanya på bredden, men overraskes af et magisk angreb; væltes af en globe af vand til brystkassen. Sanya stikker af igennem skoven, og en vild jagt følger. Eveline når op til Sanya i en lysning, hvor elverpigen forsøger at købe sig fri – nævn din pris! Eveline foreslår 50 Mark, men ombestemmer sig og lader Sanya gå uden vederlag. Sanya smider en pose med nogle småting i og bedyrer, at hun skylder Eveline en tjeneste, før hun forsvinder i natten. Posens indhold er nogle penge, en øglefods-amulet og en glaskugle i form af et stort, grønt øje.

Tilbage på skibet må Eveline rapportere, at Sanya slap væk. Tarquin forsøger at hyre dværgenes hjælp til at skaffe hende tilbage, og vores hovedpersoner aftaler at mødes med Molir og Malek i havnebyen til Altdorf 14 dage senere.

Man rejser videre langs floden og lander sikkert i Altdorf, hvor Erhardt fasttalker skibskaptajnen til at give dem en rabat, da Tarquin jo så at sige har betalt for passage hele vejen til Marienburg – og der skal de jo slet ikke hen. Eveline bruger nogle af Sanyas penge på en rustning og et skjold, og snart drager man gennem Imperiets hovedstad til Celestial College, hvor Emily til sin bestyrtelse opdager, at Karl Eschener ikke er vendt tilbage til sin pind. Hun regnede ellers med, at han havde teleporteret sig ud af Jokumsdagsmassakren – men måske ikke?

I gårdhaven, hvor Erhardt og Eveline venter, kommer pludselig en høj mand i Celestial rober til syne, omgivet af Akolytter. Han stiler direkte mod kærren med dukken, flår tæpper til side og afslører sarkofagen, før Eveline kan reagere. Med en harmdirrende tone spørger han, hvor de har fået den fra?

View
Første Kapitel: Udvandring

Kort referat, udbygges senere.

Hovedpersonerne rejser sydover, passerer gennem by efter by, som er sønderflået af Kaos’ horder. PÅ en landevej møder de et mindre selskab: Goetz og Peter Vogt, der trækker en kærre og har hyret to dværge: Molir og Marek, til at bevogte selskabet. Skønt hovedpersonerne lurer, at alt ikke stemmer i fam. Vogts historie, slår de følge. Nogen tid senere vandrer man ind i endnu en Kaos-hærget by, hvor man støder på en bagtrop af Kaos’ hær: nogle Beastmen og mutanter, og en drabelig kamp udspiller sig. I kampen dræbes Goetz, og Peter såres frygteligt. Senere falder Peter i koma, og man beslutter sig for at undersøge, hvad der egentlig ligger i kærren. Der finder man en slags sarkofag med hvad der først virker som en slags mumie, men viser sig at være en mekanisk dukke fyldt med tandhjul og mekanismer, man ikke kan gennemskue. Emily afkoder nogle skrifter, Peter Vogt har medbragt, og det fremgår, at dukken er resultatet af en berømt videnskabsmand, Giancarlo [note forsvundet]. Hvordan den er havnet på Goetzernes hænder er ubekendt. Marek vurderer, at Peter ikke vil overleve, og man beslutter at begå nådedrab på ham.

Fortællingen brydes op af tre episoder fra hovedpersonernes fortid; et mislykket ølkup v. Erhardt, en vanskelig situation på Evelines fhv. arbejdsplads og, til sidst, Emilys dulgte forhandling på en kro i Altdorf og, efterfølgende, på en kirkegård udenfor byen. De tre episoder belyser de valg, de tre søskende har taget i deres liv og reflekterer noget af deres karakter.

View
Prolog: Gräuendorfs endeligt

Midsommer 2520. Landsbyen Gräuendorf i Imperiets yderste udørk: Ostland.

Landbetjent Erich Gourendorps tre børn, Erhardt, Emily og Eveline, er alle kommet hjem til Midsommerfejringen af St. Jochums aften.

Erhardt, der siden sit 16. år har tjent sin far og på seks år har avanceret fra “assisterende landbetjent tredje grad” til “Assisterende landbetjent anden grad” – en veritabel kometkarriere, hvis man skal tro far Erich – lokker sine yngre søstre med væk fra festen. I en stormkælder under arresthuset afslører han, at han i de sidste år ved siden af sine pligter har passet en lukrativ hjemmebrænder-smuglingsbiks – vil de smage på varerne? Emily, der det seneste år har været i tjeneste for Karl Eschener, en Celestial Magus fra Altdorf, og Eveline, der har sejlet som soldat på The Reik og bærer mange eksotiske og grænseoverskridende tatoveringer – siger ja.

Sammen fulder de sig i stormkælderen og misser fuldstændig, at Kaos’ Horder overrender Gräuendorf og slagter mænd, kvinder, børn og kvæg. Alt, der ikke slagtes, voldtages, ædes og laves til rustninger – ikke nødvendigvis i den rækkefølge – brændes ned til grunden.

Næste morgen vælter Eveline op fra kælderen for at finde et fredeligt tissested, og rammes af den fuldstændige ødelæggelse, der omgiver dem. Gräuendorf er jævnet med jorden. Eveline’s soldaterflirt, Borderländeren Thorsten Imelin, ligger halshugget for hendes fødder. Ikke langt derfra finder de tre, tømmermandsramte og forfærdede, deres fars ukendelige, mestendels spiste rester. De formår kun at identificere ham på en tatovering på underarmen fra hans soldaterdage; selv vielsesringen fra børnenes stedmor, Jytte, er plyndret og pryder nu en beastmans skæg på vej ind i Imperiet.

Langsomt erindrer de tre søskende aftenens diskussioner: frustrerede på hver sin måde over den retning, deres liv har taget, har de vævet et fantasispind, hvori de drager mod syd, mod Border Princes, til et mindre område, hvor Evelines soldaterkammerat Thorsten stammer fra. Der kan man lave et nyt liv for sig selv! Aftenen før har planen virket som et fantasifoster, men nu kan planen realiseres. De samler de sørgelige, stinkende rester af Gräuendorfs efterladenskaber sammen og drager sydover…

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.